Birgitte Mazanti (Maz), grafisk designer, MDD
Birgitte Mazanti startede sin karriere på et
reklamebureau i København. Her var hun i lære i næsten fire år, før
hun blev fastansat på en større tegnestue. Senere valgte hun at
drage mod sin hjemstavn og X Profil. I 1999 blev hun optaget i
Danske Designere og kunne smykke sig med titlen MDD.
Birgitte arbejdede for X Profil i 15 år, forinden hun
sammen med Mette overtog selskabet.
Mette Uhre Poulsen, grafisk designer
Mette Uhre Poulsen er uddannet grafisk designer fra Designskolen i
Kolding. Her har hun taget en femårig uddannelse med speciale i
Visuel kommunikation. Efter endt uddannelse gik turen til
hovedstaden til et grafisk designbureau, inden Mette søgte mod
Holbæk og X Profil. Mette arbejdede for X Profil i 6 år,
forinden hun sammen med Birgitte overtog selskabet.
.....
X Profil ejes af Birgitte Mazanti og Mette Uhre
Poulsen
1. maj 2008 overtog Birgitte Mazanti og Mette Uhre Poulsen X
Profil fra den daværende ejer, Jørgen Holst, som havde drevet
virksomheden siden starten af 70'erne. Den 1. januar 2009 blev X
Profil I/S etableret.
Birgitte og Mette har begge været ansat i X Profil i mange år frem
til overtagelsen og har derfor et bredt kendskab til virksomhedens
kultur og kundeportefølje. Siden overtagelsen er der føjet mange
nye kunder til listen - både lokale og fra andre dele af
landet.
Både Birgitte og Mette har et bredt fagligt netværk som et
resultat af deres alsidige kompetencer og mange år i faget.
