Redesign af personaleblad
Holbæk Kommunes kommunikationsafdeling ønskede et redesign af
deres personaleblad "Højt til loftet".
Blandt kriterierne var et mere tidssvarende og indbydende
personaleblad, der skulle appellere bredt til målgruppen -
gerne med et feminint tvist, idet størstedelen af modtagerne er
kvinder.
X Profil leverede designoplæg med retningslinjer for brug af
grafik, typografier, farver, billedbeskæringer osv. Bladets
oprindelige format og papirkvalitet blev samtidig justeret for
at opnå det ønskede udtryk. Herefter overdrog vi opgaven til den
interne kommunikationsafdeling, der fremadrettet står for bladets
daglige drift.
I forbindelse med relanceringen af bladet, ønskede Holbæk Kommune
at ændre navnet til "Personalebladet Vi". X Profil stod derfor
også for udarbejdelse af det nye bladhoved.