Kalmar2 er en nordisk e-identitetsunion for videregående
uddannelse og forskning. Det danske sekretariat bag Kalmar2 ønskede
et logo og webdesign.
Logo
Kalmar2-logoet er inspireret af det første kendte sejl for Kalmar
by, dateret tilbage til 1300-tallet. Ved udformning af logoet
har vi forstørret tårnets port for at symbolisere åbenhed.
Teksten KALMAR2 er det grafiske fundament for tårnet, skrevet med
en kompakt og letlæselig skrifttype. Således bliver KALMAR2
fundamentet for porten til nyt samarbejde, baseret på elektroniske
identiteter og rollebaseret adgangskontrol.
Tårnets og 2-tallets farve er en sammenblanding af farverne fra
det oprindelige Kalmar unionsflag (rødt og gult): orange. Den
grønne farve symboliserer det levende og voksende.
Webdesign
Et enkelt og rent design med basis i logoets farveholdning og
grafiske udtryk. Det danske sekretariat lagde blandt
andet vægt på, at man ønskede overskuelig navigation og hurtig
adgang til unionens øvrige medlemslande. Designet er implementeret
til web af kundens egen kontakt, og vedligeholdes af kunden
selv.